Interview med Abu Mohammed, talsmand for Iraks Baath-parti
Hvad er Baath-partiets og den irakiske modstandsbevà¦gelses holdning til Baker-Hamilton-rapporten?
De
79 anbefalinger i rapporten, som berører situationen i Irak og i
regionen, er koncentreret omkring at finde en løsning, der kan redde de
amerikanske tropper og deres allierede fra det dødvande, som den
irakiske modstand har bragt dem i. Men rapporten undgà¥r bevidst at
nà¦vne den irakiske modstandsbevà¦gelses rolle, denne modstand, som er
det vigtigste element i den igangvà¦rende udvikling og i fremtiden.
Rapporten
giver vigtige indikationer pà¥, at USA er begyndt at trà¦kke sin støtte
til kollaboratørpartiernes ledere tilbage med en implicit trussel om at
afbryde al støtte til det nuvà¦rende kollaboratørregime under ledelse af
Nouri Al-Maliki, hvis ikke det forbedrer situationen i Irak,
velvidnende at det er amerikanerne selv, som ikke har và¦ret i stand til
dette pॠtrods af at have tyet til enhver type af kriminelle aktioner.
Endvidere
anbefaler rapporten i forhold til lejetropperne i nord (de kurdiske
peshmerga-styrker under ledelse af Jalal Talabani og Masoud Barzani,
o.a.) ikke at udvide det kurdiske selvstyre. Alle foranstaltninger,
oprettede kommissioner og manøvrer med hensyn til at skabe en national
enhedsregering og afholde regionale eller internationale konferencer
søger udelukkende at tilfredsstille USA’s interesser og redde
amerikanerne fra et nederlag til den irakiske modstandsbevà¦gelse.
For
vores del bekrà¦fter vi, at USA ikke vil kunne slippe ud af mudderpølen
uden at anerkende Iraks nationale rettigheder og forhandle med
modstandsbevà¦gelsen og dens reprà¦sentanter. Dette er den eneste vej til
en løsning. Med alle andre veje vil konflikten og kampen fortsà¦tte i
generationer indtil uddrivelsen af aggressorerne fra Irak.
Med
hensyn til dette vil jeg gerne slॠfast, at der er visse tvivlsomme
stemmer, som prà¦diker dannelsen af en front med forskellige indbyrdes
modsà¦tningsfyldte krà¦fter, men inden for den igangvà¦rende politiske
proces. Vi opfordrer alle à¦gte patrioter til forpurre disse desperate
forsøg. Den eneste gyldige vej er modstanden, và¦bnet og ikke-và¦bnet.
Ingen forhandlinger med USA uden om programmet for befrielse
Hvordan
har Baath-partiet modtaget topmødet mellem Bush og Al-Maliki i Amman
(afholdt den 30. november 2006, o.a.), og hvordan vurderer partiet
mødet?
Det topmøde var ligesom de andre, der har và¦ret
afholdt, et forsøg pॠat finde delvise løsninger pॠkrisen i Irak.
Baath-partiet mener, at en løsning uundgà¥eligt indeholder anerkendelsen
af fà¦drelandets og befrielsens rettigheder, som det er blevet
fremstillet i partiets program for Iraks befrielse og uafhà¦ngighed. Vi
mener, at besà¦ttelsesmagten kun har to muligheder: Enten at anerkende
vores rettigheder og forhandle med modstandsbevà¦gelsen eller imødese
det fuldstà¦ndige nederlag. Denne holdning er Baath-partiets og
modstandsbevà¦gelsens. Topmøderne interesserer os ikke.
Nogle medier har rapporteret om angivelige forhandlinger mellem Baath-partiet og Bush-regeringen. Kan De bekrà¦fte det?
Der
er ingen igangvà¦rende forhandlinger. Det er ene og alene rygter i
pressen. Forhandlingerne er ikke del af vores prioriteter. Det, der i
sin tid blev bragt pॠAl-Jazeera, var ikke en opfordring til
forhandlinger, men derimod en insisteren pॠfà¦drelandets og befrielsens
nationale rettigheder. Der har ikke fundet nogen forhandlinger sted
mellem Baath-partiet og USA, og vi vil først forhandle, nà¥r
amerikanerne har anerkendt Iraks nationale rettigheder.
Der
er blevet spredt et program i Baath-partiets og modstandsbevà¦gelsens
navn. I hvilken grad kan Baath-partiet tale pॠvegne af
modstandsbevà¦gelsen?
Baath-partiet har fremlagt et politisk og strategisk program, Programmet for Iraks befrielse og uafhà¦ngighed,
pॠgrund af den støtte og respekt, som partiet nyder i det irakiske
folk i almindelighed og i modstandsbevà¦gelsen i sà¦rdeleshed.
Baath-partiet er i dag ikke là¦ngere blot et politisk parti, men derimod
en paraply, som omfatter alle levende krà¦fter og strømninger i Irak og
i den arabiske verden.
Baseret pॠsin store erfaring og
nationale pligt har vort parti fremlagt et program for befrielsen og
uafhà¦ngigheden. Det er et program for alle irakere, og alle, der bakker
det op, kan reprà¦sentere Baath-partiet og modstandsbevà¦gelsen. Som jeg
har sagt tidligere, sॠudelukker Baath-partiet ingen. Det omfavner alle
grupper i modstandsbevà¦gelsen og nà¦gter ingen retten til at gøre
modstand.
Iraks Patriotiske Nationale Islamiske Front
Efter
en à¥benlys milità¦r succes for den irakiske modstand mener flere af dens
støtter uden for Irak, at tiden nu er inde til at danne en politisk
gren, som kan reprà¦sentere modstandsbevà¦gelsen i den arabiske verden og
pॠresten af kloden. Hvordan vurderer Baath-partiet disse tanker?
I
lang tid har Baath-partiet và¦ret bevidst om nødvendigheden af en
politisk reprà¦sentation af modstandsbevà¦gelsen, og derfor er
Baath-partiet ogsॠen del af Iraks Patriotiske Nationale Islamiske
Front, som dannedes i november 2005, og hvis hovedformà¥l er at bekà¦mpe
besà¦ttelsen og kollaboratørerne i Irak. Fronten afviser den sà¥kaldte
politiske proces og forsvarer Iraks enhed og arabiske identitet. Med i
fronten er foruden Baath-partiet ogsॠIraks Patriotiske Alliance, Den
Arabisk-Nationalistiske Strømning, Den Forenede Nasseristiske
Strømning, Folkets Union (erklà¦ret kommunistisk, o.a.), Iraks
Kommunistiske Parti-Al-Kader, islamiske strømninger samt
personligheder, stammeledere og religiøse reprà¦sentanter. Det forventes
meget snart, at navnene i frontens politbureau offentliggøres. Det vil
hovedsageligt và¦re personer, som befinder sig i Irak.
Derudover
er et af frontens vigtigste mà¥l opbygningen af et nationalt,
demokratisk og pluralistisk system, som sikrer magtskiftet efter
befrielsen af Irak. Jeg ønsker hermed at sige til vores arabiske
brødre, at Baath-partiets nye strategi og fornyede liv pॠdet politiske
omrà¥de udgør en del af dets opfattelse af den politiske proces i det
uafhà¦ngige Irak, som vil blive demokratisk og pluralistisk.
Ingen sekterisk borgerkrig efter tilbagetrà¦kning
I
det tilfà¦lde, at besà¦ttelsestropperne trà¦kker sig ud af Irak, vil
Baath-partiet og modstandsbevà¦gelsen sॠkunne undgà¥, at der skabes et
politisk, milità¦rt og sikkerhedsmà¦ssigt tomrum i Irak?
Man
er først og fremmest nødt til at erkende, at alt, hvad sker i Irak i
dag, er en konsekvens af besà¦ttelsen. Det var besà¦ttelsesmagten, der
bragte de kriminelle militser og spioner med til Irak. Den er ansvarlig
for Iraks ødelà¦ggelse. Al-Malikis regering er intet andet end
besà¦ttelsesmagtens marionet. Over for dette stà¥r modstandsbevà¦gelsen og
dens nationale krà¦fter.
Sandheden er, at al vold og alle de
forbrydelser, som begà¥s i Irak nu, skyldes besà¦ttelsen.
Besà¦ttelsesmagten er den eneste ansvarlige for det, der foregà¥r. Det er
den, der har medbragt og støtter dødspatruljerne. Kollaboratørpartier
som Al-Malikis (Dawa-partiet, o.a.) spiller pॠsamme tid et spil med
besà¦ttelsesmagten og Iran, fordi iranerne mener, at sॠlà¦nge Irak er
inden for deres indflydelsessfà¦re, kan de presse USA. Mossad (Israels
efterretningstjeneste, o.a.) yder ogsॠstøtte til militserne, og det er
nok at sige, at medlemmerne af den sà¥kaldte Kongres til Redning af
Al-Anbar-provinsen har modtaget trà¦ning i den zionistiske entitet
(Israel, o.a.).
Og fordi besà¦ttelsesmagten er hovedà¥rsagen til
alt det, der sker i Irak, sॠmener vi ogsà¥, at besà¦ttelsesmagtens
tilbagetrà¦kning automatisk vil føre til, at de sekteriske militser,
alle kollaboratørpartierne og mafiabanderne vil flygte ud af landet.
Jeg
kan endvidere bekrà¦fte, at Overkommandoen for Iraks Và¦bnede Styrker,
rygraden i modstandsbevà¦gelsen, og alle de øvrige modstandsgrupper, er
parat til at udfylde ethvert tomrum og genoprette den irakiske stat,
før man overhovedet kan forestille sig det.
Hvordan ser
Baath-partiet pॠdet, der i dag finder sted i Irak? Er partiet nervøs
for, at Irak kastes ud i en sekterisk borgerkrig?
Tillad
mig at stille et spørgsmà¥l: Hvorfor foregà¥r der sॠmange organiserede
massemord i Bagdad? Svaret er, at de sekteriske militser –
Badr-brigaderne, Mahdi-hà¦ren (Muqtada Al-Sadrs hà¦r, o.a.) og
Dawa-partiet, alle grupper, der støttes af Iran, og i visse omrà¥der
direkte ledes af iranerne – ønsker at kontrollere Bagdad, fordi de ved,
at amerikanerne er ved at tabe kampen mod modstandsbevà¦gelsen, og dem,
der kontrollerer Bagdad, kan kontrollere hele landet.
De
sekteriske militser tror, at deres forbrydelser vil kunne fॠde
patriotiske irakere til at forlade Bagdad. Selvom det er
besà¦ttelsesmagten, der er ansvarlig for det, der sker i Irak, sॠyder
Iran ogsॠen kolossal støtte til disse militser. Men heldigvis har
modstandsbevà¦gelsen và¦ret i stand til at forpurre deres projekt takket
và¦re den folkelige støtte, som den nyder. Derfor forsikrer jeg alle om,
at en sekterisk borgerkrig, sà¥dan som USA og Iran planlà¦gger for at
dà¦kke over deres magtesløshed i Irak, ikke vil finde sted i Irak pà¥
grund af vort folks sociale og nationale sammenhold.
Baath-partiet – rygraden i modstandsbevà¦gelsen
De har kommenteret den ledende rolle, som Baath-partiet har i modstandsbevà¦gelsen. Kan De give flere detaljer om denne rolle?
I
summarisk form kan jeg sige, at Baath-partiet for det første direkte
leder nogle af organisationerne i den và¦bnede irakiske modstand. For
det andet overvà¥ger partiet andre modstandsorganisationer og spiller en
rolle med hensyn til planlà¦gning, milità¦r trà¦ning og rà¥dgivning, og for
det tredje koordinerer det strategien for den và¦bnede og politiske kamp
imellem de forskellige modstandsorganisationer. Pॠdenne mà¥de bidrager
Baath-partiet til alle dele af modstandskampen.
Man mॠikke
glemme Baath-partiets patriotiske rolle før besà¦ttelsen, ej heller at
partiet havde mere end to millioner medlemmer. Hertil kommer disse
medlemmers familier. Alt i alt taler vi om mere end halvdelen af alle
irakere, som enten er medlemmer eller tilhà¦ngere af Baath-partiet. Man
mॠheller ikke glemme, at Baath-partiet og prà¦sident Saddam Hussein som
øverstkommanderende for de và¦bnede styrker, ved ikke at kapitulere over
for aggressoren, undgik, at Irak led et à¦reløst nederlag. Det er
korrekt, at Irak tabte krigen i 2003, men det opretholdt sin à¦re, da
prà¦sident Saddam Hussein nà¦gtede at overgive sig. Dette betød, at
besà¦ttelsesmagten ikke fik en total sejr, men ogsॠat Irak ikke led et
totalt nederlag.
Hvad er Baath-partiets og
modstandsbevà¦gelsens holdning til national forsoning? Og hvordan kan
man skabe en balance og aftale mellem de aktive krà¦fter i Irak i dag?
Alle
irakere, individuelt eller organiserede, opfordres til at henholde sig
til landets rettigheder og grundlaget for dets befrielse. At der
foregà¥r en dialog og forsoning mellem dem, der kà¦mper for at befri
Irak, er tydeligt. Forrà¦dere og kollaboratører, som ikke benytter sig
af muligheden for at tilslutte sig denne forpligtelse, vil blive
stillet til regnskab af folket. Ingen udelukkes fra dialogen og
forsoningen, men betingelsen er, at man angrer og tilslutter sig det
irakiske folks og fà¦drelandets sag. Til det formà¥l kan alle korrigere
deres positioner, anerkende deres fejltagelser og fjerne sig fra
besà¦ttelsesmagten.
Interviewet blev offentliggjort i den jordanske ugeavis Al-Wihda den
11. december 2006 og desuden samme dag i forkortet form bragt i det
London-baserede arabiske dagblad Al-Quds Al-Arabi.
Let forkortet og oversat af Carsten Kofoed for Frit Irak Blog.
